Spring til indholdet
Bygningsfysik og rentabilitet

Hvordan belægningen virker — og hvad den sparer

To tegninger besvarer spørgsmålet. Den første viser, hvad der sker på væggen, den anden, hvorfor det sker. Bagefter regner du selv med de samme nøgleværdier ud, hvad det er værd i din bygning.

Budskabet er ikke »varmere«, men »ud af skimmelkriteriet«.

Afgørende for en eksisterende bygning er ikke komfortværdien, men temperaturen på overfladen mod rummet. Ligger den under skimmelkriteriet efter DIN 4108-2, vokser der skimmelsvamp — uanset hvor godt der opvarmes. Snittet viser begge tilfælde på samme væg.

Bygningsdelssnit af en 24 cm tyk massiv murstensvæg med temperaturforløb uden og med indvendig belægning Vandret snit gennem væggen, fra venstre mod højre: udeluft, 15 mm udvendig puds, 24 cm massivt murstensmurværk, 15 mm indvendig puds, 1 mm belægning (fremstillet stærkt overhøjet), indeluft. Pudslagene og murværkslagene er indbyrdes i målestok, kun belægningen er overhøjet. Den lodrette akse viser temperaturen fra −5 °C til 21 °C. Den stiplede kurve gælder uden belægning, den fuldt optrukne kurve med belægning; begge kurver er desuden mærket direkte og kan derfor ikke kun skelnes på farven. Uden belægning falder temperaturen fra 21 °C rumluft til 13,0 °C på den indvendige overflade og ligger dermed under skimmelkriteriet på 13,2 °C og kun 0,1 K over dugpunktet på 12,9 °C. Med belægning er den indvendige overfladetemperatur 19,7 °C og ligger 6,5 K over skimmelkriteriet. Begge overfladetemperaturer er målt på objektet, ikke på prøvestand under normerede forhold. Forløbet inde i bygningsdelen er tilbageregnet herfra med R_si = 0,13, R_se = 0,04 og 0,015 m²K/W pr. pudslag og er ikke målt noget sted; hele den målte forskel er regnemæssigt henført til belægningsplanet. Det betyder, at den pudsede flade bag belægningen regnemæssigt ligger på −2,1 °C i stedet for 13,0 °C - kondens i bygningsdelens tværsnit skal derfor vurderes separat efter DIN 4108-3 og besvares ikke af denne tegning. −505101520 °C Skimmelkriterium 13,2 °C · regneværdi efter norm DIN 4108-2, f_Rsi = 0,7, ved −5 °C / 21 °C Dugpunkt 12,9 °C · regneværdi efter norm ved 21 °C rumluft og 60 % r.f. Farezone under 13,2 °C Overflade under skimmelkriteriet med belægning · 19,7 °C fuldt optrukken kurve Feltmåling, dokumentation udestår uden belægning · 13,0 °C stiplet kurve Feltmåling, dokumentation udestår Belægning 1 mm - fremstillet overhøjet Udeluft Udvendig puds 15 mm Murværk 24 cm Indvendig puds 15 mm Indeluft ude −5 °C · inde 21 °C · 60 % r.f. · vægopbygning: 24 cm massiv mursten + 15 mm kalkcementpuds
G1 - Bygningsdelssnit med temperaturprofil. Budskabet er ikke »varmere«, men »ud af skimmelkriteriet«: uden belægning ligger den indvendige overflade med 13,0 °C under skimmelkriteriet på 13,2 °C, med belægning med 19,7 °C tydeligt over.
Overfladetemperaturer 13,0 °C og 19,7 °C: Feltmåling på en etageejendom i betonskeletbyggeri. Forudsætning ude -5 °C / inde 21 °C / 60 % r.f. Målt på objektet, ikke på prøvestand under normerede forhold.
Dugpunkt 12,9 °C og skimmelkriterium 13,2 °C: Regneværdi efter norm - dugpunkt efter Magnus-formlen for 21 °C og 60 % r.f., skimmelkriterium efter DIN 4108-2 med f_Rsi = 0,70 ved -5 °C ude og 21 °C inde.
Alle øvrige temperaturer i bygningsdelen (−2,5 / −1,6 / 12,1 °C uden, −4,6 / −4,5 / −2,2 / −2,1 °C med belægning): regneværdier, tilbageregnet ud fra de to målte overfladetemperaturer med R_si = 0,13, R_se = 0,04 og 0,015 m²K/W pr. pudslag. På disse steder blev der ikke målt.
Den målte forskel er her fuldt ud henført til belægningsplanet - en modelforudsætning, ingen materialeværdi. Heraf følger regnemæssigt en koldere pudset flade bag belægningen (−2,1 i stedet for 13,0 °C); kondens i tværsnittet skal vurderes særskilt efter DIN 4108-3 og besvares ikke af denne tegning.
Målestok: pudslagene og murværkslagene er tegnet indbyrdes i målestok (1,5 enheder pr. mm). Kun belægningstykkelsen på 1 mm er fremstillet overhøjet, så laget forbliver synligt.
Værdier som tabel
Temperaturer i bygningsdelens tværsnit, forudsætning: ude −5 °C · inde 21 °C · 60 % r.f. · vægopbygning: 24 cm massiv mursten + 15 mm kalkcementpuds
PositionTemperatur uden belægningTemperatur med belægningReferenceværdiGrundlag
Udeluft−5,0 °C−5,0 °Cingen grænseværdi (fastsat forudsætning)Fastsat forudsætning, ingen måling.
Ydre overflade (udvendig puds)−2,5 °C−4,6 °Cingen grænseværdiRegneværdi – tilbageregnet ud fra de to målte overfladetemperaturer via lagmodstandene. Ingen måling på dette sted.
Overgang udvendig puds / murværk−1,6 °C−4,5 °Cingen grænseværdiRegneværdi – tilbageregnet ud fra de to målte overfladetemperaturer via lagmodstandene. Ingen måling på dette sted.
Overgang murværk / indvendig puds12,1 °C−2,2 °Cingen grænseværdiRegneværdi – tilbageregnet ud fra de to målte overfladetemperaturer via lagmodstandene. Ingen måling på dette sted.
Pudset flade mod rummet (under belægningen)13,0 °C (= indvendig overflade, ingen belægning til stede)−2,1 °Cingen grænseværdi; kondens i tværsnittet skal vurderes særskilt efter DIN 4108-3Regneværdi – følge af modelforudsætningen, at hele den målte forskel henføres til belægningsplanet. Ingen måling på dette sted.
Indvendig overflade (mod rummet)13,0 °C19,7 °CDugpunkt 12,9 °C / skimmelkriterium 13,2 °CFeltmåling af overfladetemperaturen på objektet. Grænseværdier: regneværdi efter norm.
Indeluft21,0 °C21,0 °Cingen grænseværdi (fastsat forudsætning)Fastsat forudsætning, ingen måling.

Virkemekanismen: stråling i stedet for tykkelse

Et lag på 1 mm kan ikke opbygge nævneværdig isoleringsevne via sin tykkelse. Virkningen går via emissiviteten: en overflade, der udstråler mindre varme, forbliver varmere. Det er den samme lav-E-effekt som på en belagt termorude.

Strålingsbalance: emissiviteten for standardpuds og PowerSmartCoat sammenlignetTo halvbilleder side om side, hver med en lodret vægkant og en vifte af pile, der viser varmeudstrålingen ind i rummet. Til venstre standardpuds med en emissivitet på ca. 0,90 (litteraturværdi): ti tykke pile, udstrålet effekt 100 procent som referenceværdi. Til højre PowerSmartCoat med en emissivitet på 0,25: kun tre tynde pile, udstrålet effekt ca. 28 procent. Antallet af pile koder størrelsen af udstrålingen. Der sammenlignes ved samme overfladetemperatur; den samlede effekt på bygningsdelen afhænger desuden af konvektion og varmeledning.StandardpudsEmissivitet ca. 0,90Litteraturværdi for mineralsk puds10 pileudstrålet effekt, relativberegnet, grundlag: litteraturværdi100 %PowerSmartCoatEmissivitet 0,25Systemdata PSC 250 T3 pileudstrålet effekt, relativberegnet ud fra emissiviteterneca. 28 %Sammenligning af emissiviteterne ved samme overfladetemperatur. Den samlede effekt på bygningsdelenafhænger desuden af konvektion og varmeledning.
Figur G2: strålingsbalance og emissivitet. Fremgangsmåde: sammenligning af udstrålet effekt efter Stefan-Boltzmann, effekten er proportional med emissiviteten. Forudsætning: samme overfladetemperatur, samme flade, samme omgivelser; den relative udstråling er 0,25 divideret med 0,90, altså ca. 28 procent. Værdien 0,90 for mineralsk puds er en litteraturværdi, værdien 0,25 stammer fra vores systemdata. Fremstillet er en lav-E-effekt, altså en lavere varmeudstråling fra overfladen. Den er ingen lambdaværdi og erstatter intet isoleringslag.
Værdier som tabel
Udstrålet effekt ved samme overfladetemperatur, i forhold til standardpuds svarende til 100 procent.
OverfladeEmissivitetrelativ udstrålingGrundlag
Standardpuds, mineralskca. 0,90100 %Litteraturværdi for mineralsk puds
PowerSmartCoat0,25ca. 28 %Systemdata PSC 250 T

Regnevejen: relativ udstråling er lig emissivitet divideret med 0,90. Grafikken koder størrelsen via antallet af pile, ti mod tre, så forskellen kan tælles også ved farveblindhed og i sort-hvid-udskrift. Sammenligning af emissiviteterne ved samme overfladetemperatur. Den samlede effekt på bygningsdelen afhænger desuden af konvektion og varmeledning.

Rentabilitet

Regn selv efter

Tegningerne ovenfor viser effekten på en normbygningsdel. Hvad den betyder for din bygning, regner du selv ud her: efter graddagsmetoden, helt i din browser — uden netværk, uden lagring. Resultatet er en størrelsesorden til kundesamtalen, ikke en afregning.

Forudsætninger

Nettoareal af de belagte bygningsdele, uden vinduer og døre.

Fra energimærket eller fra den kendte vægopbygning. Ukendt? Anslå ud fra tre temperaturer.

Din antagelse, ingen produktgaranti. Regn bevidst konservativt i kundesamtalen.

Arbejdspris fra kundens seneste faktura.

Årlig virkningsgrad for varmeproduktionen, mellem 0,5 og 1,0.

Materiale og arbejde samlet. Materialeprisen finder du ved pakkerne, arbejdsdelen kalkulerer din virksomhed.

Afhænger af stedet, i Tyskland sædvanligvis 3.000 til 4.200 kelvindage.

Resultat

Besparelse —

Varmebehov før —

Varmebehov efter —

U-værdi efter
—
Varmeudgifter før
—
Varmeudgifter efter
—
Investering i alt
—
CO₂ sparet
—
Tilbagebetaling
—

Ændr en antagelse, så beregnes resultatet straks påny.

Fremgangsmåde: Graddagsmetoden, Q = U · A · Gt · 24 / 1000. Kuldebroer, ventilation og solvarme er ikke gengivet i den. CO₂ regnet med 0,201 kg pr. kWh naturgas. Resultatet er en størrelsesorden til rådgivningssamtalen og ingen afregning. Der regnes helt i din browser: ingen overførsel, ingen lagring.

Til den udførende virksomhed

Teknisk datablad

Forarbejdning, forbrug, anvendelsesgrænser, efterbehandling og mærkning — i den rækkefølge, de er brug for på byggepladsen.

Grundlag Alle oplysninger stammer fra vores systemhåndbog PSC 250 T. Hvor en deklareret nøgleværdi ligger bagved, står den under linjen. For klassificering, førstehjælp og bortskaffelse gælder desuden det aktuelle sikkerhedsdatablad.

System
PSC 250 T — grundering ECB BASIC B, funktionslag BUILD, afslutning ECO OUTSIDE
Status
Systemhåndbog version 1.0, udgave juni 2026
Beholdermærkning
Batch og mindste holdbarhed står på etiketten på den leverede beholder.

Blok 01 — Forarbejdning

Rækkefølge, værktøj og tider. Alle tidsangivelser gælder for de klimaforhold, der er nævnt i blok 03 nedenfor; koldere eller fugtigere forlænger hver tørretid.

Underlag
Bæredygtige mineralske og porøse underlag: beton, cement, murværk, sten, puds, uglaseret keramik, gipsplade, eternit, betontagsten, træ og tagpap — også gamle bygninger helt op til fredede facader, så længe de er bærende hele vejen igennem.Forudsætning: tørt, fast og bærende, frit for løse dele, olie, fedt, støv, skimmel, salt og løse gamle belægninger. Fremgangsmåde: syns- og aftørringsprøve for afsandning, ridse- og bankeprøve for hulrum, ved tvivl vedhæftnings- eller gittersnitsprøve på grunderingen.
Forbehandling
Fjern løse og ikke-bærende gamle belægninger, rengør fladen, luk fejlstederne. Mål underlagsfugtigheden: under 4 %, i beton under 2,5 %.Fremgangsmåde: fugtmåling med egnet måleinstrument; ved tvivl vent, til underlaget er klar til belægning. Forudsætning: udbedringer skal være gennemtørre før påføringen.
Grundering
PSC 250 T ECB BASIC B, brugsklar, ca. 0,1 mm. Hærdning ca. 24 timer, kan overbehandles efter 2 til 3 timer uden slibning.Forudsætning: fortynding er ikke påtænkt; bland hele beholderens indhold grundigt før brug. Grunderingen er forudsætningen for vedhæftning af alle efterfølgende lag og kan påføres direkte på korroderede, men stabile overflader.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Påføringsmåde
Fortrinsvis airless-sprøjtning. Alternativt pensel eller rulle med 8 til 14 mm luvlængde.Forudsætning: kun disse påføringsmåder er godkendt. Andre metoder ændrer lagtykkelsen og dermed belægningens funktion.
Airless — dysestørrelse
Vælges efter sprøjteudstyrsproducentens oplysninger og efter produkt. Udstyrets filter skal fjernes før forarbejdningen.Forudsætning: filteret skal ud, fordi belægningen indeholder keramiske nanosfærer — det ville tilbageholde dem og ændre sprøjtebilledet.
Airless — sprøjtetryk
Højst 120 bar.Forudsætning: ensartet afstand og overlappende baner, så lagtykkelsen forbliver homogen. Højere tryk øger oversprøjtningen og sænker lagtykkelsen.
Antal lag
Tre lag i fast rækkefølge: grundering, funktionslag, afslutning. Funktionslaget påføres i to arbejdsgange.Forudsætning: antallet af lag følger af den krævede tørlagstykkelse, ikke af udseendet. Dækning er ikke et mål for funktion.
Vådlagstykkelse pr. lag
Funktionslag 0,5 mm pr. arbejdsgang. Grundering ca. 0,1 mm, afslutningsbelægning 0,1 til 0,2 mm.Forudsætning: de to arbejdsgange i funktionslaget giver tilsammen 1,0 mm. Udføres den ene tyndere, mangler der tykkelse i den færdige opbygning.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Tørlagstykkelse i alt
Ca. 1,2 mm over alle tre lag: grundering ca. 0,1 mm, funktionslag 1,0 mm, afslutning 0,1 til 0,2 mm.Forudsætning: gælder for den komplette systemopbygning. En delvis udførelse er ikke en tyndere opbygning, men en anden.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Mellemtørring
Næste lag er muligt, så snart overfladen er berøringstør — efter ca. 2 timer. For funktionslaget 4 til 8 timer.Forudsætning: kan overbehandles uden slibning. Oplysningerne gælder for klimaforholdene i blok 03; koldere eller fugtigere forlænger hver tid.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Gennemtørring / belastbarhed
Hærdning ca. 24 timer pr. lag, tørring mindst 24 timer. Modningstid for den færdige opbygning 24 timer.Forudsætning: den friske belægning skal beskyttes mod regn og frost i mindst 6 timer.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Lagopbygning i snit, skematiskTværsnit gennem vægopbygningen. Indefra og udad: underlag, grundering ECB BASIC B, funktionslag BUILD i to arbejdsgange og afslutning ECO OUTSIDE. Klammen til venstre går fra underlagets overflade til den ydre overflade og angiver dermed tørlagstykkelsen for hele opbygningen inklusive grundering. Fremstillingen er ikke i målestok og indeholder ingen måleværdier.Tørlagstykkelse i altca. 1,2 mmAfslutning ECO OUTSIDEFunktionslag, gang 2Funktionslag, gang 1Grundering ECB BASIC BUnderlag / bygningsdel
Lagopbygning i snit. Tegningen viser rækkefølgen af lagene, ikke deres størrelsesforhold — de faktiske tykkelser står i tabellen nedenunder. Sammenligningen i målestok er tegnet på produktsiden.
Værdier som tabel
Lagrækkefølge og lagtykkelser i systemopbygningen PSC 250 T
Pos.LagVådlagstykkelseTørlagstykkelseGrundlag
1Underlag / bygningsdelikke relevantikke relevantingen måleværdi
2Grundering ECB BASIC Bca. 0,1 mmca. 0,1 mmSystemdata PSC 250 T
3Funktionslag BUILD, 1. arbejdsgang0,5 mmi alt 1,0 mmSystemdata PSC 250 T
4Funktionslag BUILD, 2. arbejdsgang0,5 mmi alt 1,0 mmSystemdata PSC 250 T
5Afslutning ECO OUTSIDE0,1 til 0,2 mm0,1 til 0,2 mmSystemdata PSC 250 T
—Sum belægning1,2 til 1,3 mmca. 1,2 mmSystemdata PSC 250 T

Blok 02 — Forbrug og rækkeevne

Grundlaget for enhver kalkulation. Forbrugsværdierne er vejledende værdier på glat underlag; struktur, sugeevne og påføringsmåde ændrer dem betydeligt.

Forbrug pr. lag
Grundering 100 til 200 ml/m². Funktionslag 0,9 l/m² over begge arbejdsgange. Afslutningsbelægning 0,18 til 0,30 l/m² afhængigt af lagtykkelse.Forudsætning: vejledende værdier på glat underlag. Struktur, sugeevne og påføringsmåde ændrer dem betydeligt; forbruget bliver først bindende på en prøveflade.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Forbrug i alt
Ca. 1,2 til 1,4 l/m² for den komplette opbygning af grundering, funktionslag og afslutning.Fremgangsmåde: summen af de enkelte forbrug fra linjen ovenfor. Forudsætning: uden tillæg for spild, oversprøjtning og tilslutninger.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Rækkeevne
En beholder på 18 liter funktionslag dækker ca. 20 m². Grundering ca. 90 til 180 m², afslutningsbelægning ca. 60 til 100 m² pr. beholder.Fremgangsmåde: beholderindhold divideret med forbruget pr. kvadratmeter. Forudsætning: det objektspecifikke forbrug skal fastlægges på en prøveflade.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Beholderstørrelser
18 liter. Grundering 16,2 kg, funktionslag 9,36 kg, afslutningsbelægning 16,2 kg pr. beholder.Forudsætning: notér batchnummeret for hver beholder; ved flere batches på én flade blandes de på forhånd (boxing).Grundlag: Systemdata PSC 250 T

Blok 03 — Anvendelsesgrænser

Grænserne afgør vedhæftning og filmdannelse. Underskrides en af dem, kan resultatet ikke udbedres, men skal bygges op påny.

Forarbejdningstemperatur luft
+5 °C til +30 °C.Forudsætning: under +5 °C dannes ingen sammenhængende film, over +30 °C tørrer overfladen hurtigere end dybden.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Temperatur underlag
+5 °C til +30 °C. Grunderingen tåler op til +45 °C overfladetemperatur.Forudsætning: arbejd ikke på underlag i direkte sol over +30 °C, selv om lufttemperaturen ligger i området.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Relativ luftfugtighed
Under 80 %.Forudsætning: derover forsinkes filmdannelsen så meget, at mellemtørretiderne ikke længere gælder.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Afstand til dugpunkt
Ikke deklareret særskilt. Afgørende er underlagsfugtighed under 4 % (beton under 2,5 %) og relativ luftfugtighed under 80 %.Forudsætning: håndbogen fører ikke dugpunktsafstanden som egen grænseværdi. Den, der arbejder efter den sædvanlige 3-kelvin-regel, ligger inden for de nævnte grænser.
Uegnede underlag
PE, HDPE, PP, PTFE og andre plastmaterialer. Ikke-bærende eller løse gamle belægninger. Flader i direkte sol over +30 °C.Forudsætning: forarbejd ikke ved forventet regn eller frost; beskyt den friske belægning mod dem i mindst 6 timer.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Prøveflade / forhåndsprøve
Kontrolleres på en prøveflade på objektet før udførelsen.Fremgangsmåde: prøveflade på det originale underlag, samme påføringsmåde, samme antal lag. Forudsætning: vedhæftning, udseende og det faktiske forbrug fastlægges på objektet, ikke ud fra databladet.Grundlag: Procedurebemærkning

Blok 04 — Efterbehandling, opbevaring, bortskaffelse

Hvad der gælder efter sidste strøg: overbehandling, værktøj, restmængder og beholdere.

Overmalbarhed
Inden for systemet uden slibning: grundering efter 2 til 3 timer, funktionslag efter 4 til 8 timer, afslutning efter 2 til 3 timer. Afslutningsbelægningen kan tones i RAL-farver i versionerne COLOR og SPECIAL COLOR.Forudsætning: fremmede belægninger på den færdige opbygning er ikke godkendt — de ændrer emissivitet og dampgennemtrængelighed og dermed funktionen.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Rengøring af værktøj
Med vand, umiddelbart efter brug.Forudsætning: produkterne kan fortyndes med vand; indtørret materiale er vanskeligt at fjerne.
Opbevaring og holdbarhed
24 måneder i uåbnet originalbeholder. Opbevaring og transport frostfrit ved +5 °C til +30 °C, beskyttet mod direkte sollys.Forudsætning: åbnede beholdere skal bruges op i god tid; datoen på beholderen gælder for uåbnet vare.Grundlag: Systemdata PSC 250 T
Bortskaffelse
Tømte beholdere afleveres til indsamling af genanvendeligt affald. Flydende rester hører ikke hjemme i kloakken, men afleveres indtørrede eller som farligt affald på den kommunale genbrugsstation.Fremgangsmåde: den produktspecifikke affaldskode efter den tyske affaldskatalogforordning findes i afsnit 13 i sikkerhedsdatabladet. Den gælder produktspecifikt og ikke generelt for alle belægningsmaterialer.

Blok 05 — Sikkerhed og mærkning

Dette afsnit erstatter ikke sikkerhedsdatabladet. For klassificering, førstehjælp og bortskaffelse gælder udelukkende det til enhver tid aktuelle sikkerhedsdatablad.

Sikkerhedsdatablad
Vi leverer sikkerhedsdatabladet efter forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), bilag II, i den til enhver tid gældende version. På forlangende får du det på forhånd.Forudsætning: sikkerhedsdatabladet skal foreligge i virksomheden før den første forarbejdning og indgå i risikovurderingen.
Mærkning af farlige stoffer
Klassificering og mærkning følger CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008. Piktogrammer, signalord samt H- og P-sætninger står på etiketten på den leverede beholder og i afsnit 2 i sikkerhedsdatabladet.Forudsætning: afgørende er altid etiketten på den faktisk leverede beholder.
Personlige værnemidler
Beskyttelsesbriller, handsker og beskyttelsesbeklædning. Ved sprøjtning og i trange rum desuden åndedrætsværn, samt tilstrækkelig ventilation og udsugning af sprøjtetåge.Forudsætning: ved sprøjtepåføring og ved arbejde i lukkede rum gælder andre krav end ved rulning. Handskemateriale og gennembrudstid skal hentes fra afsnit 8 i sikkerhedsdatabladet.
VOC-oplysning
9,1 g/l for funktionslaget, målt efter PN-EN ISO 11890-1. Systemværdien er højst 10 g/l.Fremgangsmåde: mærkning efter ChemVOCFarbV (gennemførelse af direktiv 2004/42/EF), med angivelse af kategori, grænseværdi og faktisk indhold.Grundlag: Systemdata PSC 250 T